20-27. SEPTEMBER 2025

Yogarejse til Mallorca
med Kira Løve

Pris fra 9.995,- pr. person*

Rejs med Kira Løve til den smukke Pollensabugt på Mallorca, hvor en uges yogaferie i skønne omgivelser venter.
Der er maks. 20 pladser på denne rejse, og vi anbefaler derfor hurtig tilmelding.
Afrejse fra København og Billund.

Lækkert hotel beliggende på stranden

Hatha yoga og Blid hatha yoga om morgenen og Yin yoga om eftermiddagen.

Erfaren yogainstruktør

Kira har 18 års erfaring som yogalærer. Kira har afholdt yogarejser i godt samarbejde med Spies de sidste 13 år.

Rolige og skønne omgivelser

Der er god mulighed for afslapning, opladning og hyggeligt samvær med yogagruppen. 

Program

Yoga med Kira Løve

På rejsen vil Kira undervise en blanding af forskellige typer yoga med udgangspunkt i Hatha yoga og Yin yoga. Du vil primært opleve Hatha yoga og Blid hatha yoga om morgenen og lange lækre Yin yogastræk om eftermiddagen. Der vil være masser af guidninger til en sund vejrtrækning og hver time afsluttes med en afspænding. Undervisningen foregår udendørs på en stor græsplæne med solafskygning, på en tennisbane med kunstgræs (deltagerne i maj 2024 var meget glade for timerne på tennisbanen) samt en enkelt yogatime på stranden.

Midt på dagen kan du nyde din ferie med afslapning på stranden eller ved poolen. Vi bor på et voksenhotel (man skal være +16 år for at bo på hotellet), så der er roligt på hotelområdet og der er kun ét andet hotel i nærheden. Hotellet ligger direkte ud til havet. Mange af dem som bor på hotellet kommer for at være aktive, når de er ude (cykling, vandring, yoga mv.) og slappe af, når de er hjemme på hotellet, så atmosfæren på hotellet egner sig godt til en yogarejse.

Vi bor ca. 1 km. fra Alcúdias charmerende gamle bydel, med smalle smukke gader og et hyggeligt torv med restauranter og små butikker samt et lokalt stort marked søndag og tirsdag. Hvis du vil gå lidt længere, så er det en smuk tur at gå fra hotellet til Ermita de la Victoria, turen hertil er på ca. 5,5 km. Ønsker du endnu flere kilometer i benene, så starter der flere vandreruter fra Ermita de la Victoria (du kan evt. tage en taxa dertil for ca. 15 euro og starte vandringen direkte fra starten af ruterne). Både på vej til Ermita de la Victoria og på vandreruterne derfra er der en fantastisk udsigt over Pollensa-bugten. 
Ønsker du at udforske mere af den nordlige del af Mallorca, kan du fx. nemt komme til den hyggelige by Pollença, ca. 14 km. fra vores hotel (ca. 20 euro i taxa). Her kan du gå de 365 trappetrin op til kirken El Calvari (oversat til dansk: Prøvelsen). De 365 trin repræsenterer årets dage og kan give mulighed for at reflektere over året, mens du går opad - eller du kan blot nyde den betagende udsigt over byen, bugten og området omkring byen.  
Du kan også besøge Alcúdia-stranden ca. 4 km. fra vores hotel. Det er dér, hvor de fleste hoteller i området er samlet.
Ønsker du flere aktiviteter er en tur til Palma de Mallorca, øens hovedstad, eller til nogle af øens drypstenshuler oplagte udflugtsmål.

Yogarejsen er en mulighed for en aktiv og samtidig afslappende og opladende ferie. Der er tid til både samvær og stilhed, og du bestemmer helt selv, hvor meget eller hvor lidt social, du har lyst til at være. Deltag i det, du har lyst til – det er din ferie.
Der er mulighed for at spise med yogagruppen hver aften, hvis du spiser på hotellet. Kira spiser med gruppen hver morgen og aften. Ønsker du at deltage i fællesspisning anbefaler vi at bestille halvpension, som også inkluderer drikkevare til maden. Alternativ kan man købe a la carte i restauranten, eller besøge en af de mange gode restauranter i den gamle bydel ca. 1-1,5 km fra hotellet.

Dagsprogram

Lørdag

Ankomstdag
Kl. 15.45-16.15: Velkomstmøde for yogagruppen. Vi mødes i receptionen. Mød op iført yogatøj. Medbring yogamåtte og et tæppe.
Kl. 16.30-18.00: Blid hatha yoga. Vi følges fra Velkomstmødet til vores yogagræsplæne.
Kl. 18.30: Fællesspisning for dem, der har lyst.

Søndag

Kl. 07.45-09.00: Blid hatha yoga. Vi mødes på vores yogagræsplæne.
Kl. 10.30: Gåtur til Alcúdias gamle bydel for dem som har lyst. Der er marked i byen søndag (og tirsdag). Vi mødes i hotellets reception. Der er ca. 1 km. til byens marked. En god måde at se lidt af lokalområdet sammen og en mulighed for at vi kan lære hinanden lidt bedre at kende. Vi kommer også forbi supermarkedet, hvis du vil handle.
Alternativt tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.

Mandag

Kl. 07.45-09.00: Blid hatha yoga.
Tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.

Tirsdag

Kl. 07.45-09.00: Hatha yoga.
Kl. 10.30-14.30: Mulighed for gåtur med yogagruppen. Vi går fra hotellet langs kysten til kirken og udsigtspunktet Ermita da La Victoria, hvor vi kan nyde udsigten over Pollensabugten. På turen passerer vi nogle smukke bugter og små hyggelige byer. Turen til kirken er på ca. 5,5 km. og ruten har en stigning på ca. 250 højdemeter. Ved udsigtspunktet er der mulighed for en forfriskning på en restaurant med udsigt over bugten.
Hvis du ønsker at forkorte gåturen, kan du tage en taxa fra hotellet (pris ca. 15 euro) og mødes dem der har gået op på restauranten Mirador de La Victoria kl. 12.00. Hjemturen er samme rute som på udturen. Vi er tilbage på hotellet, så du kan nå at spise frokost i restauranten, hvis du ønsker dette (der er frokost til kl. 15.00).
Alternativt tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16.30-18.00: Yin yoga.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.

Onsdag

Kl. 07.45-09.00: Hatha yoga.
Kl. 10.30-14.30: Hvis du er til en vandretur på egen hånd, så tag evt. en taxa til Ermita da la Victoria (pris ca. 15 euro) hvorfra der er flere godt afmærkede vandrestier, bl.a. en rute på 5 km. (eller længere ruter - hvis du ønsker dette) - derefter kan du enten tage en taxa hjem til hotellet eller gå de 5,5 km. tilbage til hotellet.
Alternativt kan du tage den lokale bus eller en taxi til den smukke by Pollença ca. 14 km. fra hotellet (pris ca. 20 euro i taxa).
Alternativt: Tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16.30-18.00 Yin yoga & Yoga Nidra (Guidet dybdeafspænding).
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.

Torsdag

Kl. 07.45-09.00: Blid vitaliserende yoga - på stranden. Oplev morgenlyset over havet fra yogamåtten.
Alternativt tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 16.30-18.00 Yin yoga & Ansigtsyoga.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.

Fredag

Kl. 07.30-08.30: Hatha yoga.
Kl. 9.30-17.00: Tag med Spies på deres heldagsudflugt til Palma. Book - hvis muligt book udflugten hjemmefra i god tid - for at sikre dig din plads. Pris ca. 25 euro. Du følges med andre fra yogagruppen på udflugten t/r til Palma, men udflugten er ikke kun for yogagruppen.
Alternativt tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 19.00: Fællesspisning for dem, der har lyst.
Kl. 20.30: Mød op i baren på hotellet til en drink, hvis du har lyst. Egen-betaling. Vi tager god afsked med deltagerne der rejser fra Billund, som flyver tidligere om lørdagen end deltagerne der rejser fra København.

Lørdag

Kufferterne kan afleveres i receptionen.
Kl. 07.45-09.00: Ønske-yogaklasse.
Tid til afslapning/på egen hånd.
Kl. 12.00: Udtjekning fra værelserne.
Kl. 14.30: Mulighed for fælles frokost med yogagruppen. Egen-betaling.
Hjemrejse.

2 dage før afrejse modtager du en sms fra Spies omkring tidspunkt for afhentning med bussen.

*Kira spiser med yogagruppen på hotellet hver morgen og aften.
Vi tager forbehold for ændringer i programmet.

Kira Løve

Din yogalærer

Kira Løve

Kira har praktiseret yoga i 24 år og har undervist de sidste 18 år. Kiras faglige baggrund er mere end 2.000 timers yogauddannelse og mere end 10.000 timers undervisningserfaring og hun har den højeste certificering indenfor Yoga Alliance – det amerikanske yogaforbund. Kira deler gerne ud af sin viden og har bl.a. uddannet mere end 100 af de danske yogalærere. Kira besidder en viden om yogaen, så du som deltager kan føle dig tryg under undervisningen. Kira er kendt for sin erfaring, grundige guidninger og en blid stemme. Du kan møde Kira på yogarejser, til yogaworkshops og til online yogaundervisning. Kira har arrangeret yogarejser i godt samarbejde med Spies Rejser siden 2012.

Sunprime Pollensa Bay

Her skal du bo

Sunprime Pollensa Bay

Sunprime Pollensa Bay ligger i et fredfyldt område med fantastisk udsigt over havet blot få skridt fra stranden i Pollensabugten på Mallorcas nordøstkyst. Alcudias charmerende gamle bydel ligger cirka 1 km fra hotellet og byder på smalle gader og et hyggeligt torv med restauranter og små butikker samt et lokalt marked. Hotellet er velegnet til voksne (man skal være 16 år for at bo på hotellet).

Praktisk information om rejsen

Hvad indgår i rejsen?

*Prisen er 9.995,- pr. person (ved 2 personer i delt værelse).

Prisen inkluderer:
Flyrejse med Sunclass Airlines t/r
Mad ombord på flyet
30 kg bagage på flyet
Bus fra lufthavnen til hotellet t/r
Delt dobbeltværelse med balkon
Yogaundervisning
Check-in af bagage på hotellet, når du flyver med Sunclass Airlines

Valgfrie tilkøb

Pristillæg for at bo alene fra 2.800,- alt efter værelsestype.

Vælger du at tilkøbe havudsigt, får du ikke kun udsigt over havet, men også mulighed for at se solen stå op over havet.
Værelserne uden havudsigt vender væk fra poolen med udsigt til de lokale omgivelser. 

Vær også opmærksom på

Medbring egen yogamåtte og tæppe. Eller lån en yogamåtte på hotellet.
Max 20 deltagere. Min. 15 deltagere for gennemførelse.

Hvis du ønsker at vandre i løbet af ugen husk vandreskoene/støvlerne. For at deltage i ugens gåtur med yogagruppen kan du nøjes med at medbringe godt fodtøj - fx. sneakers/kondisko.

Det kan være at vi afholder en Yin yogaklasse indendørs i hotellets fine yogasal, da vi så har adgang til blokke og pøller - som skal forblive indenfor i yogasalen.

Skatter og afgifter: Myndighederne på Balearerne opkræver en skat på hotelovernatninger. Skatten varierer afhængigt af officiel hotelkategori samt opholdets længde og skal betales kontant eller med kreditkort til hotellet ved check-in.

Om flyrejsen

Vi flyver direkte til Mallorca fra København og Billund med Sunclass Airlines.

Afrejse fra København kl. 06.30, ankomst på Mallorca kl. 09.25
Hjemrejse fra Mallorca kl. 20.05, ankomst i København kl. 23.05

Afrejse fra Billund kl. 07.10, ankomst på Mallorca kl. 10.00
Hjemrejse fra Mallorca kl. 11.20, ankomst i Billund kl. 14.15

Vi tager forbehold for ændring i flytiderne. Ovennævnte var flytiderne i 2024.

Spørgsmål og yderligere information

Ved spørgsmål til yogaprogrammet kontakt: Kira Løve
kira@myyoga.dk eller tlf.: 26 58 68 78

Ved spørgsmål om selve rejsen kontakt: Spies Sport
sport@spies.dk eller tlf.: 70 70 10 51 (hverdage 10-12)

Mallorca d. 20-27. september 2025

BOOK DIN PLADS HER

Tilmeldingen sker gennem Spies Rejser

Følg Kira Løve

Kira Løve - My Yoga

Yogaundervisning på Yogarejser & Yogaworkshops + Online yoga