Firmayoga

YOGA HOS DIG PÅ DIN ARBEJDSPLADS

Firmayoga ekskl. udstyr

kr.  900,- pr. lektion (ex. moms)
  • 60 min.
  • Ekskl. udstyr
  • Minimum 10 lektioner

Firmayoga inkl. yogaudstyr

kr.  1.298,- pr. lektion (ex. moms)
  • 60 min.
  • Inkl. lån af op til 10 yogamåtter
  • Minimum 10 lektioner

Yogaevent

kr.  2.100,- pr. lektion (ex. moms)
  • 45 - 60 min. 
  • Fx ifm. et kursus eller seminar 
  • På dansk eller engelsk

Yoga i dit firma

Få yogaen ud til jer

Mange virksomheder får en yogalærer ud fx én gang om ugen. Ofte til en times yogaundervisning der tilpasses dem som deltager. Jeg har igennem de sidste 12 år undervist yoga i mange firmaer, både i store virksomheder såsom Novo Nordisk, mellemstore virksomheder såsom NNE, Købstædernes Forsikring, Alm. Brand og YX, men også i mindre firmaer med knap så kendte navne. Firmayoga er dog ikke kun for private virksomheder, jeg har fx også i flere år én gang om ugen undervist de ansatte på en handelsskole i København.

Firmaevents

Få yogaen ud til jer

Jeg kommer også ud til firmaevents, fx hvis I er afsted på seminar/konference eller lignende. Ofte kommer jeg ud for at undervise en yogasession. Nogen gange for give deltagerne en blid start på dagen med morgenyoga, andre gange er mit input til dagens program en mental pause midt på dagen, hvor kroppen kan blive strakt igennem. Jeg tilpasser indholdet til de ønsker der måtte være og så alle kan være med. Jeg afholder også foredrag. Mit mest efterspurgte foredrag er om åndedrættets effekt på vores energiniveau: "Træk vejret bevidst - og forøg din energi, din ro og dit fokus". Varigheden er ofte 45-55 minutters undervisning. Yogaen kan tilpasses, så man ikke behøver at være omklædt i yogatøj eller have yogamåtter til rådighed - der kan endda tages hensyn til, at der kan være deltagere, der ikke har sovet så meget, hvis der har været firmafest aftenen forinden. Ønskes det, at jeg medbringer yogamåtter og tæpper, så kan dette tilkøbes. Undervisningen - både yogatimer og foredrag - vil altid kunne foregå på enten dansk eller engelsk alt efter, hvad I ønsker.

Hvem booker mig? Jeg er fast tilknyttet som konference-yogalærer hos Novo Nordisk. Jeg har igennem årene været ude og undervise firmaevents hos/med bl.a. Valcon, Skanska, Rambøll, Maersk - men jeg pakker lige så gerne yogamåtterne i bilen og kommer ud til jer, hvis du/I arbejder i en mindre virksomhed eller hvis du er ansat i det offentlige. 

Firmayoga er ligetil

Få yogaen ud til jer

Det eneste, der er brug for, er et lokale, hvor der er plads til nogle yogamåtter. Er I en mindre gruppe, giver det sig selv, at vi kan være i et mindre lokale og ønsker I, at flere har mulighed for at deltage, så handler det om at finde et lidt større lokale.
Ofte er forholdene ganske enkle. Fx et mødelokale hvor møblerne stilles ind til væggen inden undervisningen og tilbage derefter. På handelsskolen er vi fx i et klasselokale. Hos et andet firma er vi i kantinen. Stort set ethvert rum kan blive til en yogasal.
Alle vil kunne deltage. Jeg tilpasser undervisningen til det, I gerne vil have ud af den. Mange foretrækker en del øvelser til at styrke mave og ryg og øvelser for skuldre og nakke til at forebygge og afhjælpe spændinger i den del af kroppen. Det kalder jeg Kontoryoga.
Firmayogahold har ofte en varighed af 60 minutter og ligger typisk enten før eller efter arbejdstid - men alt er muligt. Det er jer, der bestemmer.
Enten har I yogamåtter og tæpper - eller også kan jeg medbringe. Vi aftaler blot på forhånd, hvad der passer jer bedst. 

Firmaevent

Firmayoga foredrag

"Træk vejret bevidst - og forøg din energi, din ro og dit fokus" 

Fordelene ved et foredrag frem for en yogasession kan være flere. Det er mindre pladskrævende. Man behøver ikke at være omklædt. Man kan sidde på de stole, som man måske i forvejen har brugt eller skal bruge i løbet af dagen. Men selvom vi ikke er på yogamåtten, så kan det alligevel være en mental pause eller et afbræk i et ellers arbejdsrelateret program.

Jeg holder meget af at dele min viden om åndedrættet. Ofte starter et foredrag med nogle enkle øvelser man kan lave siddende - og som kan være til inspiration til, hvordan man kan få nogle rare stræk ind i sin hverdag - fx. når man i løbet af dagen er siddende. "Ved træk vejret bevidst" foredraget vil jeg fortælle om åndedrættet og vise vejen til, hvordan en bevidst vejrtrækning kan skabe enten mere energi eller mere indre ro. Ordene bliver underbygget af forskellige vejrtrækningsøvelser, så dét der fortælles om, prøves af på egen krop. Øvelserne er enkle og når først man har lært dem, er det redskaber der kan integreres i ens hverdag fremadrettet. En god investering i øget velvære.

Hvis du vil høre mere eller have et foredrag skræddersyet til jer, så kontakt mig på: kira@myyoga.dk eller på 26 58 68 78

Foto: Ro Copenhagen.

KIRA LØVE - MY YOGA

Kira Løve - My Yoga

My Yoga ApS - my yoga studio - Hyldegårdsvej 29 - 2920 Charlottenlund - kira@myyoga.dk
© Copyright 2022 My Yoga - CVR 36942878