Yogalæreruddannelser

Den Intuitive yogalæreruddannelse (RYT200)

– Fordyb dig i yogaen og bliv uddannet yogalærer

Uddannelsesopstart 11. januar 2018 (24 torsdage i Charlottenlund)

Læs mere om uddannelsen her: Uddannelsesbeskrivelse

Kort om uddannelsen Vælger du den Intuitive yogalæreruddannelse, så vælger du en Yoga Alliance godkendt 200-timers yogalæreruddannelse. Dette betyder, at uddannelsen lever op til de standarder Yoga Alliance sætter for yogalæreruddannelser, og du efter endt uddannelse opnår en internationalt anerkendt certificering – det vil sige en uddannelse som ikke kun er anerkendt i Danmark, men også i udlandet. Denne grunduddannelse giver dig mulighed for at bygge ovenpå, hvis du senere skulle få lyst til at fordybe dig yderligere i yogaen og fx videreuddanne dig til RYT500. Du er med den Intuitive yogalæreruddannelse sikret en grundig uddannelse, hvor du udover at lære at undervise yoga, også vil blive undervist i mange af yogaens andre grene, således at du opnår en god forståelse for, hvad yoga er og kan. Du vil med denne yogauddannelse blive klædt på til at undervise – ikke bare holdundervisning, men også i yoga for specifikke målgrupper, så din undervisning kan tilpasses de målgrupper, du ønsker at arbejde med. Gennem uddannelsen vil du styrke både din faglige viden og din intuition.

Litteraturlisten Her finder du litteraturlisten for den Intuitive yogalæreruddannelse 2018: Litteraturliste2018

Mere end 60 danske yogalærere er de seneste år blevet uddannet Intuitive yogalærere

Læs hvad nogle af de tidligere deltagere siger om uddannelsen og Kira Løve herunder.

Jeg startede på yogaklasser hos Kira i 2013 og blev med det samme begejstret for stedet, Kiras undervisningsform og hendes tilgang til yoga. Da hun så i 2014 afslørede, at hun ville starte en yogalæreruddannelse var jeg slet ikke i tvivl om, at der ville jeg være med.

Jeg startede på hold 1 i september 2014 og kan nu snart gå til eksamen. Vi har på holdet været igennem et meget alsidigt forløb med yogafilosofien, præsentation af forskellige yogaretninger, masser af praktik og undervisning, kost, sprog, kommunikation og coaching principper, fysiologi og meget mere.

Hvad forventede jeg? Ja, jeg tænkte at en dybere indsigt i yogaen ville bane vej for en dybere adgang til mig selv. At jeg med et hektisk arbejdsliv, ville blive bedre til at skabe ro i mit hoved og få forløst spændinger og indelåste følelser. At jeg kunne balancere mere fredfyldt og opnå en finere forbindelse mellem krop og sind. Nu har jeg været gennem 9 af 10 moduler og mine forventninger er absolut blevet mere end indfriet.

Denne tekst har været en af mine pejlestænger og alene fyldt en større hvid væg hjemme hos mig siden starten af 2015:

”As far as inner transformation is concerned there is nothing you can do about it You cannot transform yourself, and you certainly cannot transform your partner, or anybody else. All you can do is create a space for transformation to happen, for grace and love to enter.”

Det er et ‘rum’ jeg har fået udviklet og udvidet her på uddannelsen med en dybere forståelse gennem lærdom og nogle betydningsfulde døre er åbnet i mig selv. Tak til Kira for hendes dybt professionelle vejledning og en enestående dialog og udvikling sammen med verdens bedste medkursister.

Jeg er en meget glad og taknemmelig, snart, yogalærer.

Namaste

Helle

Hold 1, 2014

Der går næsten ikke en dag, uden at jeg på den ene eller anden måde bliver mindet om, hvordan det har beriget mit liv at tage den intuitive yogalæreruddannelse.

Uddannelsen var i sig selv et dybt og intenst forløb, men som jeg sidder her og skriver dette tre måneder efter min eksamen, er det gået mere og mere op for mig, at uddannelsen også blev begyndelsen på en rejse, der kun lige er begyndt. En rejse der startede som en hengiven kærlighed til den fysiske yogapraksis, men som i løbet af uddannelsen bredte sig til alle områder af mit liv.

Yogalæreruddannelsen har påvirket alle områder af mit liv, og jeg er dybt taknemmelig for alt hvad jeg har lært og dagligt gør brug af i mit arbejdsliv, familieliv – og nu som selvstændig yogalærer.

Tak til Kira for hendes store engagement som kyndig og omsorgsfuld rejseguide og til alle de fantastiske mennesker jeg fulgtes med på rejsen på hold 1.

Namaste

Maria

Hold 1, 2014

Kære Kira

Jeg har fulgt dig på afstand, læst dine nyhedsbreve, set dine opdateringer og tænkt på dig. Jeg har ikke før i dag vidst præcis, hvad det var, jeg gerne vil sige til dig. Jeg vil gerne sige TAK. Tak for at du har uddannet mig, tak for at du er så omfavnende og tak for din måde at være på.

Jeg føler jeg er kommet hjem. Tilbage til den jeg er inderst inde. Tilbage ved kernen. Hver gang jeg er færdig med en yogatime, glæder jeg mig til den næste. Jeg elsker at undervise i yoga og en del af det er din fortjeneste.

Du er klog og din viden er bred. Du giver plads og tid til at dine elever kan finde deres egen måde at gøre tingene på, stadig med respekt for historien, filosofien, en stor forståelse for kroppen og en legende og let måde at integrere tingene på.

Tak!

Og så håber jeg at du har det godt, at du trives, at du ser hvor stor en forskel du gør ved mange mennesker. At du passer på dig selv og gør det som gør dig glad.

Kh.

Jeanette

Hold 2, 2015

Jeg blev uddannet intuitiv yogalærer ved My Yoga i juni 2015. Det var en utrolig spændende rejse. Kira er en fantastisk underviser, jeg kunne ikke have fået en bedre uddannelse andre steder. Da jeg begyndte på uddannelsen var yoga helt nyt for mig, jeg havde kun deltaget på et yogasommerhold i min lokale gymnastikforening samme år.

I dag, kun et år efter jeg er blevet uddannet, er jeg startet op for mig selv med undervisning hjemme ved mig selv, i forskellige institutioner og i fitnesscentre.

Alt dette kan jeg takke min mentor Kira Løve for, hun formidlede yogaens historie så man bare får lyst til at vide mere og hendes undervisningsklasser er så lærerige og fantastiske. Samtidig med alt dette fik jeg også venner for livet, og vi ses stadig den dag i dag.

Jeg kan derfor kun varmt anbefale at tage den Intuitive Yogalæreuddannelse ved My Yoga.

Tina

Hold 2, 2015

For 3 måneder siden afsluttede jeg er helt fantastisk år på Den Intuitive Yogalæreruddannelse. Det har været et år med undervisning i topklasse og et forrygende sammenhold, og et år hvor både min krop og mit sind har undergået en utrolig forvandling.

Vi er på uddannelsen blevet indført i en række spændende emner: Hatha yoga, asanas (yogastillinger), yogaens historie og filosofi, anatomi og fysiologi, åndedrætsteknikker, energisystemet, meditation, guidning, kommunikation, Yin yoga, Restorativ yoga og meget meget mere, og jeg føler mig nu rigtig godt klædt på til at gå ud i verden og give yogaen videre til andre.

Kira er en utrolig dygtig, kompetent og omsorgsfuld underviser, som ikke blot teoretisk har klædt mig på til jobbet som yogalærer, men som også har støttet og guidet mig i min sjælelige/åndelige udvikling.

Jeg har således gjort indsigter under uddannelsen, der for alvor har forandret mit syn på mig selv og verden omkring mig.

Tak.

Accepter det, der er.

Giv slip på det, der var.

Hav tillid til det, der kommer.

Nameste

Helle

Hold 3, 2016

Scroll to top