Hensyntagende blid yoga – opstart tirsdag d. 1. oktober – du kan stadig nå at tilmelde dig

I samarbejde med Gigtskolen tilbydes der Hensyntagende blid yoga i my yoga studio

 

Gigtskolens undervisning henvender sig til personer, som på grund af en fysisk eller psykisk skavank ikke kan deltage på et almindeligt hold.

Det kan fx være gener forårsaget af gigt, osteoporose, sclerose, parkinson, hofte- eller knæskader, ryg- og nakkeproblemer, diabetes eller forhøjet blodtryk.

 

Om yogaen

Blid yoga er skånsom yoga for alle aldre og kroppe. Tempoet er roligt, så alle kan være med. Du er velkommen sådan som du er – også selvom du måtte have skader, skavanker og noget der skal tages særligt hensyn til. Stillingerne kan tilpasses den enkelte med tæpper, pøller, blokke og yogabælter. Yogaen vil være en god blanding af hatha yoga, blid hatha yoga, yin yoga samt åndedrætstræning. På timerne vil du kunne opleve øvelser til at “smøre” leddene, stillinger der styrker musklerne og træner balancen, skønne stræk der øger smidigheden, masser af guidning for åndedrættet, samt en god afspænding, hvor effekten af yogaen integreres i krop og sind. Med hensyntagende blid yoga vil du ikke blot kunne blive stærkere og smidigere, yogaen er også en mulighed for at opnå øget velvære i krop og sind og måske går du tilmed fra yogaen med et lille smil på læben. For at kunne deltage i undervisningen skal man have en fysisk eller psykisk skavank som gør, at man har svært ved at træne på et almindeligt hold af samme type. Af skavanker kan være sådan noget som: gener forårsaget af gigt, osteoporose, sclerose, parkinson, hofte- eller knæskader, ryg- og nakkeproblemer, diabetes eller forhøjet blodtryk.

 

Det praktiske 

Der er maks. 8 på holdene, så der kan være fokus på dig.

Alt udstyr i studiet er til fri afbenyttelse. Studiet er åbent 15 minutter før holdstart. Kommer du tidligere end 15 minutter før holdstart kan døren være låst. Døren åbnes når det igangværende hold slutter. I vinterhalvåret medbring da strømper og en langærmet trøje til afspænding.

 

Holdtider

Holdnr.: 29730, Blid yoga, Tirsdage kl. 10:15-11.30, underviser: Lotte Aagaard

Holdnr.: 29731, Blid yoga, Tirsdage kl. 11:45-13.00, underviser: Lotte Aagaard

 

Tilmelding

Du tilmelder dig gennem Gigtskolen her.  

 

Hvis du har spørgsmål

Hvis du har spørgsmål, så send en mail til kira@myyoga.dk eller ring til 26586878.

Se holdplanen for studiet her.

Scroll to top